Login

Om eSport til Skole OL

Som en del af samarbejdet imellem eSport Danmark og Dansk Atletik forbund, vil eSporten for første gang være en del af Skole  OL i 2017. Finalen i Skole OL afvikles i Århus til juni, og i løbet af maj måned vil 6. og 7. klasser fra hele landet have mulighed for at dyste i forskellige spil og dermed sikre sig en plads i finalen.

Kvalifikationerne til finalen vil blive afviklet lokalt rundt omkring i landet og disse steder for disse, vil blive offentliggjort når tilmeldingen åbner d. 16 marts.

Datoer:

d. 13- 26/2 – Ansøgning om at blive vært for lokal kvalifikationer til Skole OL
d. 16/3 – 16/4  – Tilmelding til Skole OL, samt offentliggørelse af regler
d. 6 – 17/5 – Kvalifikationen til Skole OL

Finalen afvikles imellem d. 14-17. juni i Århus.

Hvem kan deltage?

Alle landets 6. og 7. klasser kan deltage i kvalifikationen. Alle elever i klassen skal deltage i kvalifikationen, men hver elev behøver ikke deltage i alle disciplinerne. Dvs. nogen kan deltage i en disciplin, imens andre kan deltage i en anden. Deltagelse i Skole OL tager ca. 2 timer.

Du kan tilmelde din skole HER

Discipliner:
Som en del af det samarbejde som Dansk Atletik Forbund og eSport Danmark har indgået, så vil kvalifikationen både indeholde discipliner i eSport, samt fysiske aktiviteter. Hver klasse skal derfor dyste i 6 discipliner, som består af 4 eSport discipliner og 2 fysiske fysiske discipliner med relation til computer og eSport.

eSport

  • Overwatch
  • Trackmania Turbo
  • Street Fighter V
  • Just Dance 17

Fysiske discipliner:

  • Speed Stacking
  • GPS Hunt

Vær opmærksom på at alle discipliner vægtes lige i det samlede resultat. Yderligere information omkring regler m.v. offentliggøres d. 1. april.

NB. Af logistiske årsager vil alle eSport kvalifikationer foregå lokalt og eleverne vil dyste imod spillet ved enten af sætte en score eller tid. I finalen derimod vil skolerne dyste direkte imod hinanden.

Hvordan kvalificerer man sig til finalen?

Finalen afvikles i Århus til juni og der er plads til 10 finalister. De 10 finalister findes på baggrund af klassernes samlede pointscore fra de lokale kvalifikationer. Afhængigt af din skoleklasses placering i landet, så rangeres klassen i en af to forskellige resultatlister. De to resultatlister er:

  1. Århus kommune
  2. Resten af Danmark

De betyder at alle skoler i Århus kommune deltager i Resultatliste A og alle øvrige skoler deltager samlet i Resultatliste B. 10 finalister skal 5 findes i Århus og 5 skal findes i resten af landet.

Vil du gerne afvikle en lokal kvalifikation?

eSport Danmark søger skoler, eSport klubber, ungdomsklubber el. lign der har lyst og mulighed for at afvikle lokale kvalifikationer i fysiske lokaler. Ansøgninger skal være os i henne senest d. 26. februar.
Såfremt man er interesseret i at afvikle en kvalifikation, så kan man finde informations materiale HER. Af materialet vil det fremgå hvilke behov og krav der skal opfyldes for, at der kan afvikles en kvalifikationer.