Login

Vært for kvalifikationer?

Til alle der er interesseret i at afvikle eSport kvalifikationer til Skole-OL

I kraft af et samarbejde imellem eSport Danmark og Dansk Atletik Forbund bliver eSporten for første gang nogensinde en del af Skole OL. At eSporten har fået muligheden for, at blive en del af Skole OL er et vigtigt skridt på vejen til en større udbredelse af eSport med forankring i lokal miljøer i hele landet.

I forbindelse med deltagelsen ved Skole OL, så vil eSport Danmark gerne give lokale skoler, uddannelser, eSport- eller ungdomsklubber muligheden for, at blive vært for afviklingen af lokale kvalifikationer rundt omkring i landet.

DEADLINE for tilmelding er d. 26. februar.

Generel information om kvalifikationen:

Som vært skal I kunne afsætte minimum en dag til afvikling af aktiviteter. Afviklingen foregår i tidsrummet:

kl. 9:00 – 16:00

Kvalifikationen består af to segmenter. Et indendørs segment og et udendørs segment. Indendørs segmentet varer 1 time efterfulgt af et udendørs segment på ca. yderligere 1 time.

I ovenstående tidsrum skal værten afvikle kvalifikationen for maksimalt. 6 forskellige skoleklasser – en klasse pr. 2 timer. En vært må gerne afvikle flere kvalifikationer over flere dage, men kun 6 klasser pr. dag.

Det er værtens opgave at sørge for at kvalifikationen kører efter planen og at afviklingspersonalet er bekendt med regler og procedurer.

Det er vigtigt at slå fast, at afvikling af en lokal kvalifikation foregår på frivilligt basis og eSport Danmark ikke har mulighed for at tilbyde midler eller udstyr til afviklingen. Til gengæld vil evt. værter for en lokal kvalifikation have en enestestående mulighed for at promovere egne eSport initiativer overfor børn og unge i lokal miljøet.

Tidsplan:

Skærmbillede 2017-02-13 kl. 12.37.29

Datoer for kvalifikation:

Mandag d. 8. maj
Tirsdag d. 9. maj
Onsdag d. 10. maj

Mandag d. 15. maj
Tirsdag d. 16. maj
Torsdag d. 17. maj

Ved tilmelding vælger I selv hvilke dato I har lyst til at afvikle kvalifikationen.

Krav til afvikling:

Det er et krav at af kvalifikationen foregår i fysiske lokaler. Der skal være plads til at 20-30 elever skal deltage på samme tid i de forskellige discipliner. Værten skal være parat til lokalt at promovere  kvalifikationen ude i skolerne eller evt. via intranettet.

eSport Danmark forventer at værten stiller flg. til rådighed for kvalifikationen.

  • 6 x PC setups med Overwatch installeret og opdateret.
  • 2 x PS4 med Trackmania Turbo og Street Fighter IV installeret og opdateret.
  • 2 x 27” skærme til afvikling på PS4 platforme (Må gerne være større).
  • 1 x PS4 med Move kamera og Just Dance 17.
  • 1 x 46” skærm eller lærred til afvikling af Just Dance.
  • 1 x Speed Stacking sæt
  • Kablet internet forbindelse til alle enheder.
  • Personale til afvikling af disciplinerne. min. 4 stk. (Her er det muligt at inkludere klasselæren)
  • Opsætning af GPS punkter til GPS jagt (eSport Danmark leverer spørgsmål og svar)
  • Notering af resultater.

eSport Danmark leverer flg.

  •  Generelt regelsæt.
  •  Individuelle regler til de forskellige discipliner
  •  Håndbog til opsætning af 6 discipliner
  •  Spørgsmål og svar til GPS Hunt.
  •  Turneringsskemaer, deltagerlister etc.

Discipliner

Der vil være 6 discipliner til kvalifikationen. 4 eSport discipliner og 2 fysiske discipliner. Alle eSport discipliner, samt Speed Stacking skal afvikles indenfor den afsatte time (indendørs), efterfulgt at GPS Hunt der foregår udendørs. GPS Hunt har ingen tidshorisont.

  • Overwatch
  • Trackmania
  • Street Fighter
  • Just Dance 17
  • Speed Stacking
  • GPS Hunt

I alle spil titlerne dystes der lokalt imod spillet. Dvs. der spilles ikke imod andre spillere – i klassen eller fra andre skoler. Reglerne offentliggøres d. 6 marts.

Vi vil gerne være vært, hvad gør vi?

Hvis I er interesseret I at deltage som vært ved kvalifikationen til Skole OL, så kan I skrive til Niels Thornberg på med flg. oplysninger, samt have fuld forståelse for dit krav der forventes til jer som vært.

  1. Navn på kvalifikationssted:
  2. Adresse:
  3. Kommune:
  4. Kontaktperson:
  5. email:
  6. tlf:
  7. Antal dage I gerne vil holde kvalifikation:
  8. Min. 3 dato forslag (i prioriteret rækkefølge):

Er der nogen spørgsmål er I også velkomne til at skrive en mail.

DEADLINE for tilmelding er d. 26. februar.